Hvilke ændringer førte Luthers tanker til?

Da Luthers tanker om kirken bredte sig, skete der store forandringer. Men hvad var det egentlig, der blev forandret i Danmark og store dele af Europa efter reformationen?

1) Kongen blev kirkens øverste leder

Før Luther havde den katolske kirke stor magt. Paven var kirkens øverste leder, og hans ord blev adlydt af de kristne konger og af præsterne i hver eneste landsby.

Efter Luther var det kongen, der kirkens øverste leder. Præsten stod stadig for de hellige handlinger, men folket var med til at vælge, hvem der skulle være præst.

I dagens Danmark bestemmer staten, det vil sige Folketinget, over kirken. Præsten står stadig for de hellige handlinger. Befolkningen er med til at bestemme, hvem der skal sidde i kirkens udvalg, de såkaldte menighedsråd. Meninghedsrådene kommer med forslag til, hvem der skal være præst, men det er Kirkeministeriet, det vil sige staten, der ansætter præsten.  

2) Alle kunne frit diskutere Bibelen

Før Luther blev pavens og præsternes ord opfattet som sandheden. Og paven bestemte over danskernes trosliv. 

Efter Luther styrede kongen landet og udnævnte præsterne. Og nu kunne alle – rig som fattig – frit diskutere Guds ord, og hvad præsterne sagde. Troen handlede ikke længere om, hvad paven sagde, men hvad Jesus sagde. Bibelen blev oversat fra latin til tysk og senere til dansk, så folk selv kunne læse, hvad der stod i den. 

I dagens Danmark kan alle frit læse Bibelen og diskutere, hvad der står i den, og hvad præsterne siger. Og nu må man også gøre grin med Gud og med religion. I år 2017 bestemte folketinget nemlig at afskaffe blasfemiparagraffen, som ellers gjorde det ulovligt at forhåne Gud eller religioner*.

3) Præsten talte et sprog, folk forstod

Før Luther foregik præstens prædiken på latin, hvilket betød, at folk ikke forstod, hvad der blev talt om i kirken. Alligevel kom de i kirken hver søndag, for ingen turde stå uden for det fællesskab. 

Efter Luther begyndte præsten at tale på et sprog, som de troende selv talte og forstod. Der blev sat bænke op i kirkerne, og alle begyndte at synge med på salmerne. 

I dagens Danmark foregår prædiken på dansk. Det gør salmerne også, og alle kan synge med. Det er altså blevet nemmere at forstå, hvad der foregår i kirken. Til gengæld er der i dag så få, der går i kirke, at det nok ikke ret mange steder udgør det samme fællesskab som på reformationstiden. 

4) Slut med at købe gavekort/afladsbreve

Før Luther var kirken rig og ejede masser af jord, blandt andet fordi kirken solgte afladsbreve til folket - en slags gavekort, der gjorde, at de ikke skulle pines så længe i skærsilden, inden de kunne komme i himlen.  

Efter Luther blev afladsbrevene afskaffet, for Luther var overbevist om, at mennesket ikke kunne få tilgivelse for umoralske ting ved at betale penge til kirken. Man kunne ikke købe sig til Guds nåde, men fik frelse gennem sin tro på Gud.

I dagens Danmark er skærsilden ikke en del af Folkekirken. Man tror ikke på, at skærsilden findes.

5) Kirken gik fra katolsk til protestantisk 

Før Luther var den danske kirke katolsk. Det betød blandt andet, at Gud talte til det enkelte menneske gennem paven.

Efter Luther blev kirken protestantisk. Det betød blandt andet, at det enkelte menneske nu stod direkte over for Gud. De danskere, som ikke troede på det samme som protestanterne, blev herefter kaldt katolikker.

I dagens Danmark er Folkekirken protestantisk.

* Blasfemiparagraffen § 140 blev afskaffet i juni 2017. Den lød sådan her: Den, der offentligt driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Luthers 95 teser

Det hele startede egentlig med, at Luther hængte en plakat op på en kirkedør med sine såkaldte '95 teser' (ideer) om, hvordan kirken burde blive forandret. Han ville gerne starte en debat om kirken. Folk kom forbi kirkedøren og diskuterede Luthers tanker. 

Luther gjorde oprør

Luther gjorde oprør mod kirken, som var datidens mest magtfulde institution. At gøre oprør mod kirken var så kontroversielt og provokerende, at han var eftersøgt og nødt til at gemme sig for ikke at blive fængslet. Men fordi han fik opbakning i befolkningen og blev opfattet som en, der afslørede kirkens snyd, endte han med at få stor betydning for historien.  

Kilder: ‘Reformationen’ af René Bank Larsen, ‘Reformationen – Martin Luther og Katharina von Bora’ af Hjørdi Winther Christensen ‘Reformationen’ af Carsten Bo Mortensen, ‘Martin Luther’ af Sara Brandhøj Sørensen, ‘Anne og Jørgen og reformationen’ af Pia Sigmund.