Tæsk og streng disciplin i skolen

Der var ikke meget sjov ved at være barn på reformationstiden. Tæsk og streng disciplin var en del af hverdagen for de fleste. Og skoledagen var lang og barsk. Hvis man overhovedet var så heldig at gå i skole. 

Inden reformationen var skolen kun for de riges børn. For det kostede penge at sende sine børn i skole, og man havde brug for børnene til at arbejde.

De fleste adelige havde privatlærere til deres børn, både pigerne og drengene. De lærte at læse og skrive, lidt regning, lidt latin, bibelhistorie, Katekismus og at synge salmer. Nogle drenge kom på universitetet allerede som 14-15 årige, mens pigerne ikke fik så meget boglig undervisning. I stedet lærte de at føre husholdning, læse, sy, brodere, synge og spille et instrument. Mens drengene lærte at fægte, ride og jage.

Almindelige børn gik ikke i skole
Almindelige børn gik ikke i skole. Men nogle børn lærte alligevel at læse og skrive og regne. Især drengene og især dem, der boede i byerne. Efter reformationen skulle præsterne opfordre alle piger og drenge til at gå i skole, men de skulle kun i skole søndag morgen, og de skulle kun lære Katekismus. Hvis forældrene betalte ekstra, kunne børnene også lære at læse og regne. Men der var kun skoler i byerne, så børn på landet måtte bruge kirken som skole.

Efter reformationen blev det efterhånden mere almindelig for alle børn at komme i skole. Børnene gik i skole nogle timer om ugen til at starte med. Først senere begyndte børn at gå i skole hele dagen. I skolen foregik masser af udenadslære, børnene skulle rette ind og lære deres Katekismus, så den blev en del af livet. De måtte ikke stille spørgsmål, men skulle rette sig efter autoriteterne. Og lærerne måtte gerne slå børnene.

Man skulle frygte Gud
Luther mente, at børn skulle have lov til at lege og udfolde sig som børn indimellem undervisningen. Og han mente også, at der skulle skrues ned for brugen af den korporlige afstraffelse. Men han mente ikke, at man ikke skulle slå børn. For børnene var jo – som alle andre menneskelige skabninger – tynget af arvesynd og opfyldt af ondskab. Gennem god fast opdragelse i den kristne tro kunne børnene gøres gudsfrygtige og dermed leve det rette kristne liv.

En typisk skoledag

Med skoleloven/kirkeordinansen i 1537 blev det gratis for fattige børn at gå i skole. Sådan kunne en typisk skoledag se ud:

Kl. 6-8: Øvelser i grammatik

Kl. 8: De ældste børn går til kirken og deltager i morgenandagten. De små klasser bliver på skolen og modtager undervisning.

Kl. 10: Når de store klasser var tilbage på skolen, skulle alle børn sammen oplæse katekismen og derefter gå hjem til frokostpause.

Kl. 12-13: Kirkelig sangundervisning

Kl. 13-14: Latinundervisning

Kl. 14-16: De ældste klasser går til kirken. De yngste klasser bliver i skolen og modtager undervisning.

Onsdag var repetitionsdag uden undervisning, og lørdag var der kristendomsundervisning hele dagen. Søndag deltog man i kirkelige handlinger. Der var ikke noget, der hed ferie.

Kilde: Dansk skolehistorie, bind 1

Sådan så skolerne ud

De fleste skoler bestod af ét rum, hvor alle klasser befandt sig samtidig. De store skoler havde to rum. Typisk var rummene ikke opvarmede. Man sad på bænke, og der var murstensgulve.

Kilder: Luther2017.dk, ‘Anne, Jørgen og Reformationen’ af Pia Sigmund, ‘Lutherbogen - Luthers liv og tanker belyst gennem citater fra hans værker’ ved Svend Lerfeldt, ‘Børnespejlet’ af Niels Bredal, ‘Dansk skolehistorie’, bind 1, m.fl.